Krop og Bevægelse
Kroppen er en særdeles vigtig medspiller i børns udvikling, læring og identitetsdannelse.
Ved at koble krop, leg og bevægelse med den nyeste viden inden for pædagogik, sundhed og teknologi, arbejder Laboratorium for Krop og Bevægelse med ideer til produkter og services, der kan motivere børn og unge til at bevæge sig og lære mere.
I dette laboratorium er det tematiske udgangspunkt f.eks. ny teknologi i gymnastiksalen, indretning af rum til børn i bevægelse, spil og bevægelse eller naturformidling med nye interaktive medier. Alt i alt fokuserer vi på, hvordan arbejdet med krop og bevægelse på bedst mulig vis kan bringes i anvendelse med henblik på at styrke børns læring og identitet.
Som de øvrige laboratorier vil Laboratorium for Krop pg bevægelse arbejde med fem temaer som en rød tråd hen over de tre år, som projektet lever, men temaerne ville også kunne dukke op på andre tidspunkter end oprindeligt planlagt. Hvert laboratorium vil arbejde med hvert tema i et halvt år, og resultaterne af arbejdet præsenteres både for projektets partnere og offentligheden på denne hjemmeside.
De fem temaer er:
• Syddanmark som et unikt område i forhold til børn og unge
• Leg og identitet
• Den lærende krop
• Kommunikation med børn
• Forholdet mellem børn og voksne.