Forside Turisme & Oplevelser Krop & Bevægelse Arkitektur & Design Viden & Værktøjer Om Kids n' Tweens Log ind

Om Syddansk Turisme

Syddansk Turisme er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med strategisk udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi i Syddanmark.

Vores hovedformål er at sikre, udvikle og fremme Region Syddanmarks vækstmuligheder inden for turisme (ferie- og erhvervsturisme) og oplevelsesøkonomi/oplevelsesindustri. Organisationen lægger vægt på kontakt til og viden om aktørerne i regionen og deres behov for strategisk udvikling og/eller kompetenceudvikling i de enkelte virksomheder.

Herudover arbejder Syddansk Turisme målrettet med tværgående aktiviteter, der kan øge Syddanmarks potentiale som attraktivt ferie- og konferencemål. Den strategiske udvikling foregår i udviklingsafdelingen i tæt samarbejde med turisterhvervets mange grene og offentlige myndigheder via projektrelaterede samarbejder og partnerskaber.

Syddansk Turisme er tilsagnsmodtager i Regionalfondsprojektet ”Leg og Læring – kids’n tweens lifestyle”, der løber fra 2009-2012. Som tilsagnsmodtager er Syddansk Turisme ansvarlig for den overordnede projektledelse samt specifikt for indsatsen i laboratoriet for Turisme og Oplevelser.

Syddansk Turisme har bred erfaring indenfor markedsføring, strategisk planlægning, produktudvikling, markedsføring, kompetenceudvikling samt projektledelse indenfor forskellige offentlige fonde som f.eks. Interreg, Regionalfonden og Socialfonden.

Vi har et detaljeret kendskab til turistbranchen i hele regionen. Læs mere på www.syddanskturisme.dk