Nøglen til at forstå og nå de 3-12 årige
Leg og Læring – Kids n' Tweens Lifestyle er skabt til at give virksomheder, der arbejder med børn og unge i region Syddanmark, nøglen til at forstå og nå børn i alderen 3-12 år. Deltagerne deler ud af deres nyeste viden om målgruppen og udveksler ideer til nye tilbud og oplevelser for børn og unge. Det langsigtede mål er, at virksomhederne opnår en markedsmæssig fordel og bliver i stand til at tiltrække flere turister, kunder og samarbejdspartnere.
Arbejdet udføres i 3 laboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges livsstil og konsekvensen heraf for virksomhederne. Måden, som de enkelte laboratorier arbejder på, er ikke branchespecifik. Det giver virksomhederne i projektet mulighed for at mødes og samarbejde på tværs af faggrænser og kulturer. Når kortene blandes på en ny måder, udvides muligheden for nyskabelse i de enkelte brancher, men også for at nye nicher opstår. Læs mere om de enkelte laboratorier: Turisme og oplevelser, Krop og Bevægelse samt Arkitektur og Design.
Projektet løber over 4 år og er et strukturfondsprojekt støttet af EU's regionalfond.
Bag projektet står Syddansk Turisme og Spinderihallerne, Center for kultur og Erhverv, der sikrer fremdrift og resultater i projektet.
Vil du vide mere eller komme tættere på din børnemålgruppe, så se kontakt.