Lab#1 TURISME & OPLEVELSER
Syddanmark har i særlig grad et stort udbud inden for turistattraktioner, der arbejder med leg og læring for børn, herunder bl.a. Danfoss Universe, Legoland, Odense Zoo, Givskud Zoo, Fyrtøjet – Et Kulturhus for Børn, Naturama, Fjord og Bælt. Dette fokus skal laboratoriet arbejde for at styrke endnu mere, så turismeerhvervet i endnu højere grad kan markedsføre regionen, som en legende og lærende region, hvor familier med børn og unge foretrækker at holde ferie.
Opgaver i Laboratoriet for Turisme & Oplevelser:
• Lave en kortlægning over virksomheder i Region Syddanmark,
der arbejder med børn
• Finde nøglen til at forstå og nå målgruppen, børn 3-12 år.
• Lave konkrete produktudviklingsforløb med turismevirksomheder.
• Sikre vidensdeling og networking blandt de deltagende virksomheder.
• Udvikle fælles marketingredskaber, målrettet børn 3-12 år.
Du kan læse om de projekter der er gennemført i dette Laboratorium under "afsluttede projekter" i linket til venstre.